Bizware.dk

Bizware blev etableret i 2014 som en respons på de mange lovende, men strandede eller kuldsejlede, it-projekter hos virksomheder i alle kategorier. Årsagen til de fejlslagne it-investeringer er mange. Det være sig blandt andet systemer, der ikke kan tale sammen, manglende ressourcer til fortsat udvikling og vedligehold, dårlig rådgivning der forplanter sig til manglende intern viden.

 


Bizware hjælper virksomheder med at få de strandede it-projekter tilbage på rette kurs, så investeringen heri giver afkast.


 

Bizware får it-systemer til at arbejde for dig, og vi tager udgangspunkt i dine behov og dine udfordringer, så det bliver din løsning.

 

Bizware fungerer som bindeled imellem de forskellige involverede parter, så it-projektet er sikret med sammenhæng i hele processen, høj kvalitet i løsningen og vedvarende brugertilfredshed.

 

Vores kernekompetence omfatter rådgivning om indkøb af systemer, der dækker netop dit og din virksomheds behov, og vi sikrer implementering og lancering af løsningen samt uddannelse af medarbejderne. Det kan være nye it-projekter, hvor Bizware er involveret lige fra projektstart, eller det kan være igangværende it-projekter, som mangler ekstra opmærksomhed for at blive en succes i hele virksomheden.

 

Bizware ønsker at skabe en rød tråd i it-projekter med fokus på alle faser, så projektet bliver samlet til en hel løsning, som hele virksomheden har gavn af. Vi tager udgangspunkt i jeres måde at drive forretning på, og vi hjælper med at få mest muligt ud af jeres investering.

 

Vi giver også gerne et bud på, hvordan de gode it-investeringer, I allerede har foretaget, med småjusteringer kan give jer en endnu bedre nytteværdi.

 

Ring og hør hvordan Bizware kan hjælpe dig. Kontakt Karsten Greve, stifter af Bizware, på kg@bizware.dk eller 6013 5929.